Forskningssamarbejde

Kierkegaard by Nature har et forskningssamarbejde med Lektor Anete Mikala Camille Strand og Professor Finn Thorbjørn Hansen fra Center for Dialog og Organisation (CDO) på Aalborg Universitet. 

CDO beskæftiger sig teoretisk og praktisk med professionelle samtaler og innovative processer i organisationer, f.eks. ledelseskommunikation, værdi- og undringsbaserede samtaler, læringsdialoger og kreative udviklingsprocesser, coaching og konflikthåndtering. Samtalen ses som indgang til teoretisk og analytisk forståelse af mellemmenneskelige relationer og som et redskab til intervention og innovation i organisationer.

Anete Mikkala Camille Strand

Anete Mikkala Camille Strand er lektor ved Det Humanistiske Fakultet – Institut for Kommunikation & Psykologi, Center for Dialog og Organisation på Aalborg Universitet. Leder af Material Story Lab samme sted. Anete har arbejdet som konsulent indenfor organisationsudvikling, læring og forandring i en årrække før hun vendte tilbage til universitetet og skrev ph.d. indenfor emnet. Herigennem udviklede hun tilgangen Material Storytelling.

Materialisering af Kierkegaard by Nature

Anete følgeforsker forløbet ift. den scenografi og det oplevelses-design, som understøtter konceptet i mixet mellem Kirkegaards filosofi, vandringen og materialiseringen, der binder det hele sammen; kyststrækningen, poster med piktogrammer, app’en, og Kirkegaards filosofi, samt diverse merchandise.

Læs mere om Materialisering af Kierkegaard by Nature

Finn Thorbjørn Hansen

Finn Thorbjørn Hansen er professor i filosofisk og dialogisk praksis ved Center for Dialog og Organisation, Aalborg Universitet. Han har i mange år forsket og trænet professionelle i “undrings-drevne dialoger” og sokratiske gruppesamtaler. Finn er leder af forskningsenheden Wonder Lab på Aalborg Universitet og har skrevet mange bøger inden for dette felt bl.a, “At stå i det åbne“, “At møde verden med undren“.

Læs mere om Finns seneste forskningsprojekt om undringsdimensionen i kunstneriske processer.

Kvalificering af undringsdialogen i Kierkegaard by Nature

Finn vil følge Kierkegaard by Nature i samarbejde med hans kollega lektor Anete Strand og dels foretage kvalitative interviews og udvikle dialogdimensionen således, at folks evne til at undre sig sammen kan blive kvalificeret yderligere, mens de går og også bagefter den filosofiske vandretur.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk