"Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo kan gaae fra den."
Søren Kierkegaard
Filosof

Gilleleje

Eksistentiel naturvandring

Forsidebillede

København

Fra vugge til grav

Download app’en Useeum App Store / Google Play. 

Søg på Kierkegaard by Nature.

Tryk på ’Køb guide’ for at få den fulde oplevelse.

Appsene er tekstet og indtalt på syv sprog:

Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, kinesisk og japansk.

Gilleleje

- En eksistentiel Naturvandring

Gå i Søren Kierkegaards fodspor på en 12 km lang naturskøn vandrerute, der starter og slutter i Gilleleje havn. Inviter vennerne, kollegaerne, børnene, din mor eller en du lige har mødt med ud på ruten for at dele oplevelsen og fordybe jer i tankerne sammen. I løbet af de 12 km møder i 12 Kierkegaard citater, der lægger op til refleksion og samtale.

Det er helt op til dig, om du vil gå hele ruten på én gang eller vil dele oplevelsen op i mindre bidder. Hvert citat inviterer til refleksion og samtale uafhængigt af hvilken rækkefølge de opleves i. Det er således også muligt at gå fra fx pæl 9 – 5, hvis det lige er den rute, der passer bedst til dig. Hvis tankerne omkring et særligt citat løber afsted med dig, er der også mulighed for at tage pause på en bænk undervejs inden du bevæger dig videre i citaterne.

Alt du skal gøre er at downloade Kierkegaard by Nature Gilleleje i Useeum-appen, tage et par gode sko på, bevæge dig til Gilleleje og lade dig guide gennem ruten, så du kan gå dig dine bedste tanker til. 

Det er ikke svært at forstå hvorfor Kierkegaard kom hertil for at gå, når man oplever det smukke og varierede landskab på turen. Ruten passerer Gilbjerget, der var et af hans yndlingssteder. Rigtig god tur!

Her starter ruten:

København

- i kierkegaards fodspor fra vugge til grav

Kom med på en gåtur i København, i fodsporene på Søren Kierkegaard – fra vugge til grav. Turen er cirka 5,8 km. lang, eller omtrent 7600 skridt, og vil bringe dig rundt i det indre København – men også uden for voldene til Assistens Kierkegård på Nørrebro, hvor Søren Kierkegaard i dag ligger begravet. I løbet af gåturen besøger du i alt 10 poster, der kronologisk fortæller historien om Søren Kierkegaards fascinerende liv. Til hver post er tilknyttet et refleksionsspørgsmål.

Søren Kierkegaard forblev i det meste af sit korte liv indenfor de københavnske volde. Her vandrede han gader og stræder tynde alt imens han snakkede med høj som lav, ung som gammel, rig som fattig. Han nævnte selv, at han ofte talte med op til 50 mennesker hver dag. Han var optaget af selve livet – det liv folk levede, og det var i de daglige møder at han fandt meget af sin inspiration.

I denne ånd håber vi at du vil nyde byen og mangfoldigheden undervejs på ruten! Refleksionsspørgsmålene ligger op til tanker og dialog om din egen historie og dine egne valg i livet. Vi anbefaler derfor at gøre nogle stop på vejen, tage nogle omveje, måske få en sludder med en fremmed eller gøre en hel dag ud af det sammen med nogle du holder af, for at få en unik og personlig oplevelse ud af turen.

Alt du skal gøre er at downloade Kierkegaard by Nature København i Useeum-appen, tage ind til Nytorv og lade dig guide gennem ruten. Rigtig god fornøjelse!

Her starter ruten:

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk